Baronens Vilde Hingst

 

To halvt kvædede viser og en opsang om mennesker og dyr i by og på land.

 

At ha en hundehvalp at lufte på et strøg i København

gir glade hjerter åbne arme på din vej

du mærker det er smilets land og ikke kun af navn

folk er venlige mod hvalpen og mod dig

sådan forandres verden let og det du har gir smil

en form for kunstigt åndedræt der trimmer på din stil

du møder selve livets varme ingen går efter dig skalp

du blir ikke grå og skaldet i den tid din hund er hvalp

 

Sådan er verden sjældent vaklende men formålsfuld og tar

sit udgangspunkt i hvem du er og hvad du har

og verdens grænser de er tågede imellem hvalp og mand

ta blot venligt mod dem begge det er det klogeste man kan

og disse er præmisserne man bruger hvad man har

hvad var der ikke blevet af Jesus hvis han havde brugt sin far

folk bruger dig forskelligt og som de nu synes er bedst

så forstil dig hvordan det er for en der har en hest

 

Bag engens højvoltsgrænser i det danske bondeland

høres hingstens vilde hove og dens vrinsken af hver mand

både dansker og turist der går forbi det ædle dyr

der byder egnens hopper på hvad køer forventer af en tyr

det er klart når den er hingst for disse opgaver og mål

er den af og til lidt stresset kun dens hove er som stål

så selv de modigste på egnen for kvababbelse og chok

når baronens vilde hingst den går amok

 

Derfor trækker folk sig ofte når de ser et yndigt syn

som nu hingst og hoppe hist ved skovens grønne øjenbryn

skønt kurtisanen ikke altid når at løsne på sin gjor

kan det ske hun får et føl før hun har sagt det sidste ord

og der pusler vildt i underskove når han er galant

det er den gamle leg igen hun gør sig bare interessant

og mener hun har krav på at den frugt som agten gir

ikke lades rent i stikken men får tavle og papir

 

Man ligger som man redte og man sidder som man red

og hvad ved vi om brudte løfter og et skovbryn og et sted

vi ved blot baronens hest er Casa Nova og idol

og at amtets bedste hoppe er i fol

men sådan banker hjerter altid, taktfast og i trav

hingste pruster hopper kalder imellem hav og hav

et hjerte bag det smukke seletøj det slår en stakket tid

så føles smertens resonans fra et uskyldigt hingstebid

 

Til dem der mener viser bør ha underfundighed

bliv ved med det fremtur I kun jeg bliver bare vred

og jeg vil gerne sige meget klart og gerne være ved

at denne her er dybt moralsk og den har velanstændighed

jeg hader folk ser mig i kortene og de splitter tingene ad

og gør de det alligevel blir jeg fanme ikke glad

hvis I partout skal fuse fremad efter mening og forstand

så prøv at finde forskel mellem hvalp og hingst og mand.


 

Indhold

Google